Strikkeopskrift til Nat og dag, sjal

Strikkeopskrift til Nat og dag, sjal

0,00 DKK

til: 400 g. Skyttens 100% uldgarn 6/2 og opskrift. Strikkes på pind nr. 3½. Design: Lene Randorff
Model/Varenr.: nodso
Lagerstatus: Normalt på lager
Nat og dag, sjal
Design: Lene Randorff, lillestrik.dk
Materialer:
200 g uld. Skyttens filtgarn farve 07
200 g uld. Skyttens filtgarn farve 10
Pind nr. 3½
Størrelse:
Onesize
Hel længde (målt midt bag) ca. 80 cm
Vingefang ca. 200 cm
Strikkefasthed:
22 masker og 32 pinde = 10 x 10 cm strikket i glatstrikning på pind nr. 3½.
Kantmasker:
Første og sidste m strikkes ret på alle pinde.
Udtagning:
Strik omslaget mellem to masker drejet ret.
Sjalet:
Slå 5 m op på p nr. 3½ med den lyseste farve.
1. pind: (vrangsiden), 1 ret, 3 vrang, 1 ret.
2. pind: (retsiden), 3 ret, 1 udtagning, 2 ret.
3. pind: 1 ret, strik vrang til sidste m, 1 ret.
4. pind: 3 ret, 1 udtagning, strik ret resten af pinden.

Gentag 3. og 4. pind.
Fortsæt på denne måde med at tage 1 m ud på hver 2. pind indenfor de yderste 3 m i højre side af sjalet.
Strik til der er 160 m. Slut med vrangsiden.
Skift til den mørke farve. Nu tages ind således:
1. pind: (retsiden) 3 ret, 2 drejet ret sammen, strik ret resten af pinden.
2. pind: (vrangsiden) 1 ret, strik vrang til sidste m, 1 ret.
Gentag 1. og 2. pind. Fortsæt på denne måde med at tage 1 m ind på hver 2. pind indenfor de yderste 3 m i højre side af sjalet. Strik til der er 5 m tilbage. Slut med vrangsiden. Luk alle m af.

Montering:
Nu strikkes kant rundt om sjalet. Det gøres i to omgange. Den første kant strikkes over de to skrå kanter. Start hvor der blev slået m op til sjalet. Saml ca. 256 m op langs den ene skrå side med den mørkeste farve. Skift til den lysere farve og saml ca. 256 m op langs den anden side (det er vigtigt at der er lige mange masker på hver side).
1. pind:1 ret strik vrang til den anden farve, sno de to farver om hinanden, strik vrang til sidste m,1 ret.
2. pind: 1 ret, 1 udtagning, strik ret til 1 maske før farveskift, 1 udtagning, 2 ret, 1 udtagning, strik ret til sidste m, 1 udtagning, 1 ret.
3. pind: som 1. pind.
4. pind: som 2. pind.
5. pind: som 1. pind.
6. pind: som 2. pind.
7. pind: alle m ret (=ombukningskant).
8. pind: 1 ret, 2 ret sammen, strik ret til 3 m før farveskift, 2 drejet ret sammen 2 ret, 2 ret sammen, strik ret til de sidste 3 m, 2 ret sammen, 1 ret.
9. pind: som 1. pind.
10. pind: som 8. pind.
11. pind: som 1. pind
12. pind: som 8. pind
13. pind: som 1. pind.
14. pind: luk alle m af.

Nu strikkes kant foroven på sjalet. Saml ca. 420 m op med den lyseste farve, start ved vrangmasken (= ombukningskant) på den strikkede kant. Slut samme sted i modsatte ende af sjalet.

1. pind: 1 ret, strik vrang til sidste m, 1 ret.
2. pind: skift farve, alle m ret.
3. pind. som 1. pind.
4. pind: skift farve, alle m ret.
5. pind: som 1. pind.
6. pind: skift farve, alle m ret.
7. pind: alle m ret.
8. pind: skift farve, alle m ret.
9. pind: som 1. pind.
10. pind: skift farve, alle m ret.
11. pind: som 1. pind.
12. pind: skift farve, alle m ret.
13. pind: som 1. pind.
14. pind: luk alle m af.

Buk kanterne i vrangpinden og sy kanten fast med kastesting. Inden den øverste kant syes fast syes den sammen i siden.