Tørklæde med klumper i trenden

Tørklæde med klumper i trenden

0,00 DKK

Ca. 27 x 145 cm. + frynser
Model/Varenr.: HMK
Lagerstatus: Normalt på lager
TØRKLÆDE MED KLUMPER I TRENDEN

Effektgarner og fantasigarner er smukke og spændende, men de kan være vanskelige at bruge i vævning, undtagen som spredte islæt på neutral baggrund. Som trend er de ofte umulige pga klumper og strithår, men med den teknik, der vises her, kan man få selv det vildeste effektgarn til at danne striber i trendretningen.

Man sætter en bagrundstrend på væven, evt med striber eller huller, der viser hvor effektgarnet skal ligge. Så klipper man effektgarnet i stykker, der er lige så lange som trenden. De gøres fast i begyndelsen af vævningen og ligger ellers ovenpå eller nedenunder vævningen. Efter et bestemt antal islæt puttes de ned eller op mellem trendtrådene.

TØRKLÆDE
Trend: Skyttens uldgarn, ca 70 g råhvidt, plus 45 m natursort.
Mønster: 22 m håndspundet knopgarn, sort/hvidt, klippet i 11 stykker, hver 2 m lange.
Islæt: Skyttens uldgarn, ca 60 g råhvidt.
Ca 4 m meget tyndt totrådet uldgarn el lign, råhvidt, til hulsømssting over trendenderne.

Trendlængde: 2 m.
Kam 40/10 og kambredde 30 cm.

Trendorden
(8 hvide + 2 sorte) x 11 + 8 hvide = 118 trendtråde.

Væv et par cm forvævning med restgarn el lign. Gør enderne af effektgarnet fast til forvævningen med knappenåle. (Enderne skal være lige så lange som den planlagte frynse af trenden). Lad hver-anden ligge ovenpå, og put de andre ned mellem de to sorte trendtråde, så de hænger neden¬under.
Så begynder den egentlige vævning. Væv 5 islæt. Pluk de effekttråde der ligger under trendlaget op og put de andre ned mellem de sorte trendtråde. Med det tynde uldgarn dobbelt sys der hulsøms-sting over fx 2 islæt + 3 trendtråde (inkl effekttrådene).

*Væv 5 islæt, lad effektrådene skifte plads**, gentag fra * til ** så mange gange som muligt. Slut med 5 islæt og sy hulsømssting over trendenderne.

Design: Elsa Krogh, Mariager