Posted af Charlotte Munch
d. 25. oktober 2025

Vi har haft fornøjelsen af at byde familiemedlemmer fra Ashford – Wheels & Looms velkommen i vores butik i København. Ashford er SKYTTENS hovedleverandør, og samtidig er SKYTTEN den eneste autoriserede forhandler af Ashfords højkvalitets spinderokke og væve i Danmark.
Ashford er et anerkendt familienavn i New Zealand og repræsenterer en af de mest dedikerede og omsorgsfulde leverandører, man kan samarbejde med. De behandler deres forhandlere som en del af familien og er altid åbne for dialog om, hvordan deres produkter kan udvikles og tilpasses baseret på forhandlernes input og ønsker.
Hos SKYTTEN er vi utrolig stolte af at føre Ashfords spinderokke og væve – især fordi deres produkter er skabt med en så tydelig omsorg og passion. Det er et samarbejde, der bygger på fælles værdier som kvalitet, udvikling og gensidig respekt, og vi ser frem til at fortsætte denne spændende rejse sammen.
Nogle kunder fik også den særlige oplevelse at se Richard demonstrere kunsten at spinde på en rok, mens han delte fortællinger om livet og spindingens traditioner.
Vi hos Skyttens vil gerne sige tusind tak for det flotte besøg !