Handelsbetingelser

Sådan handler du hos SKYTTEN DANMARK:

BESTILLING

Du handler på www.skytten-danmark.dk ved at lægge de ønskede varer i indkøbskurven og gennemføre betalingen.

For at gennemføre et køb skal du acceptere SKYTTEN DANMARKS handelsbetingelser. Du har mulighed for at læse og downloade handelsbetingelserne, inden du afslutter din bestilling.

Når din bestilling er gennemført, modtager du en ordrebekræftelse på e-mail. Når din ordre afsendes fra vores lager, sender vi samtidig en elektronisk faktura til den e-mailadresse, du har oplyst ved bestillingen.

Betalingsmetoder

SKYTTEN DANMARK tilbyder følgende betalingsmetoder:

BETALINGSKORT, MOBILEPAY, PAYPAL og KLARNA
Du kan betale med Dankort, Visa/Dankort, Visa, Visa Electron, Mastercard, MobilePay, PayPal og Klarna. Der opkræves ikke betalingsgebyr. Betalingen gennemføres sikkert via vores betalingsløsning. Ved betaling med betalingskort, MobilePay og PayPal trækkes beløbet først, når ordren afsendes. 

KLARNA – BETAL SENERE
Hvis du vælger at betale med Klarna "Betal senere", gælder Klarnas egne betalingsvilkår. Betalingen administreres af Klarna, og betalingsfrister samt øvrige vilkår fremgår af din aftale med Klarna. Har du spørgsmål om betaling, faktura, delbetaling eller forfaldsdato, skal du kontakte Klarna direkte. Hvis du annullerer din ordre, inden den er afsendt, annullerer vi betalingen hos Klarna. Returnerer du en vare i overensstemmelse med vores retur- og fortrydelsesbetingelser, opdaterer vi din ordre hos Klarna, så fakturaen annulleres eller justeres i forhold til den godkendte returnering.

EAN-FAKTURA
Betaling med EAN-faktura tilbydes offentlige institutioner, der er tilsluttet EAN-systemet. En følgeseddel vedlægges forsendelsen, og fakturaen har 30 dages betalingsfrist fra fakturadato. Ved for sen betaling beregnes et rykkergebyr på 50,00 kr. samt renter på 2 % pr. påbegyndt måned.

BANKOVERFØRELSE 
Hvis du ønsker at betale via bankoverførsel, bedes du overføre beløbet til:

Merkur Andelskasse
Registreringsnr.: 8401
Kontonr.: 5363025

Din ordre afsendes, så snart betalingen er registreret på SKYTTEN DANMARKS konto. Hvis en eller flere varer mod forventning er udsolgt, kontakter vi dig hurtigst muligt. Du kan herefter vælge at ændre eller annullere din ordre. Et eventuelt for meget indbetalt beløb tilbagebetales hurtigst muligt.

Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) og er inkl. moms.

Afhentning og levering

Afhentning i butik
Du har altid mulighed for at afhente dine varer i vores butik på Amagerbrogade 6. Vælg blot "Afhent i butik" under leveringsmetoder, når du gennemfører din bestilling.

Levering
Når du vælger levering med fragt, kan du nemt spore din pakke via det link, der er inkluderet i den e-mail, du modtager, når din ordre afsendes.

Vi tilbyder GRATIS fragt på alle ordrer over 499,00 kr.
For ordrer under 499,00 kr. gælder følgende:

  • Fast leveringsgebyr til privatadresse eller til nærmeste pakkeshop kr. 49,-

SKYTTEN DANMARK leverer i Danmark med PostNord, DAO eller GLS. Vi bestræber os på at afsende lagervarer inden for 1-3 hverdage, medmindre andet er oplyst. Ved ferie, udsolgte varer eller andre forsinkelser informerer vi dig hurtigst muligt. Rettidig levering forudsætter, at den valgte fragtudbyder overholder sine leveringstider.

Levering uden for Danmark
Vi leverer til Island, Grønland, Færøerne, Norge, Sverige, Spanien, Holland, Frankrig og Tyskland

Vilkår for levering:

  • Fragtprisen fastsættes af PostNord
  • Forsendelser sendes som økonomipakker

Ved levering til Norge er SKYTTEN DANMARK registreret i den norske VOEC-ordning (VAT On E-Commerce) med VOEC-nr. 3046621. For varer, der er omfattet af ordningen, opkræves norsk moms (MVA) ved købet, og forsendelserne mærkes med vores VOEC-nummer. Modtageren skal derfor som udgangspunkt ikke betale norsk moms igen ved import. VOEC-ordningen gælder kun for varer, der er omfattet af de til enhver tid gældende norske regler.

Reklamations- og fortrydelsesret

Reklamationsret
SKYTTEN DANMARK yder 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Reklamationsretten omfatter fejl og mangler, der var til stede ved levering, og som ikke skyldes forkert brug, manglende vedligeholdelse, almindelig slitage, vold eller andre forhold, der kan tilskrives køberen.

Hvis du opdager en fejl eller mangel ved en vare, skal du kontakte SKYTTEN DANMARK inden for rimelig tid, efter at fejlen er opdaget eller burde være opdaget. Reklamationen kan medføre, at varen repareres, ombyttes, at købesummen helt eller delvist tilbagebetales, eller at der gives et passende afslag i prisen – afhængigt af den konkrete situation og købelovens regler.

Ved berettigede reklamationer afholder SKYTTEN DANMARK de rimelige omkostninger til returnering af varen.

Ved fejl, mangler eller udeblevne leverancer bedes du kontakte os på:

SKYTTEN DANMARK
Amagerbrogade 6
2300 København S
CVR-nr. 45575551 
mail@skytten-danmark.dk

Returnering af varer skal ske til ovenstående adresse. Bemærk, at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav eller pakker, der afleveres i pakkeshops.

Det er ikke et krav, men sagsbehandlingen går hurtigere, hvis du vedlægger relevante oplysninger, f.eks. en kopi af ordrebekræftelsen samt en kort beskrivelse af reklamationen. Har I på forhånd været i kontakt om sagen, er du også velkommen til at vedlægge en kopi af den tidligere korrespondance.

Fortrydelsesret
Du har 30 dages fortrydelsesret på varer købt i webshoppen.

Fortrydelsesfristen løber fra den dag, du modtager din ordre. Hvis du ønsker at fortryde dit køb, skal du give os besked senest 30 dage efter modtagelsen af varen. Herefter har du yderligere 14 dage til at returnere varen.

Du kan enten returnere varen i vores butik på Amagerbrogade 6, 2300 København S eller sende den til samme adresse. Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav og afhenter ikke pakker i pakkeshops.

Varen skal returneres i væsentligt samme stand og mængde, som da du modtog den. Når vi har modtaget og godkendt den returnerede vare, tilbagebetaler vi købsbeløbet til samme betalingsmiddel, som blev anvendt ved købet, medmindre andet er aftalt.

Du betaler selv omkostningerne ved returnering, og du bærer risikoen for varen, indtil den er modtaget hos SKYTTEN DANMARK.

Hvis varen er blevet brugt ud over, hvad der er nødvendigt for at fastslå dens art, egenskaber og funktion, kan den være værdiforringet. I så fald kan værdiforringelsen blive fratrukket det beløb, der tilbagebetales.

For visse produkter kan selv begrænset brug medføre en væsentlig værdiforringelse. Det gælder f.eks., hvis beskyttelsesplastikken på en vævekam er brudt. I sådanne tilfælde kan varen ikke sælges som ny, og tilbagebetalingen vil derfor blive reduceret i forhold til varens værdiforringelse.

Undtagelser fra fortrydelsesretten
Fortrydelsesretten gælder ikke varer, der er fremstillet eller tilpasset efter kundens individuelle ønsker, herunder afvejet kartet uld og fibre. Den gælder heller ikke gavekort, kurser, events eller varer, der er specialbestilt efter kundens ønske.

Klageadgang
Hvis du som forbruger ønsker at klage over dit køb, bedes du først kontakte os på mail@skytten-danmark.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til:

Nævnenes Hus
Center for Klageløsning
Toldboden 2
8800 Viborg

Se mere på www.naevneneshus.dk.